Historie 1 2 3 4 5 - PRINT (PDF)

Der blev ikke skrevet nogen form for kontrakt i anledning. Et ord er et ord og en mand er en mand. Men det havde nok alligevel været en god ide med et stykke papir, for 6.august mødtes Keld og Tage tilfældigt ved bordet i skænkestuen, og Tage lod et ord falde om, at han vel snart skulle have nogle skillinger i forpagtningsafgift. Det kom helt bag på Keld, der mente at han kun havde lånt fiskehuset, og ikke skyldte Tage en krone. Det udviklede sig til en hed diskussion, der endte med, at Keld i vrede gik ned og tømte hyttefade og fiskehus for varer, og afleverede nøglen. Kort proces!

Preben Jensen passede huset en måned, og derefter var det lukket indtil april 1971, hvor "Grækeren" - Mogens, forpagtede det. To år efter kom Ivan på banen, og året efter "Spætten" - Leo.

I 1975 forpagtede bagermester Eigil Wilhelmsen, "Wixorbageren" det. Han var alligevel altid på havnen. Havde fast sæde i "Palmehaven", og var en dygtig handelsmand, der havde sit store bageri i Malling. Men det gik så godt at det kedede ham lidt. Han var først og fremmest igangsætter. Der var streng disciplin i Fiskehuset. Palmehave holdet måtte ikke sidde i baglokalet og drikke bajere i huset. Det var Wilhelm der opfandt de legendariske fiskefrikadeller.

Næste side >>

 
         
Norsminde Fiskehus - Gammel Krovej 1, 8300 Odder - Telefon: 25 55 52 03 - email: kontakt@norsmindefiskehus.dk